Dato

Genre

Søg


Vælg en eller flere genrer

Kvarterhuset

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3
2300 København S
Tlf: 8232 5532 Fax: 8232 5530
Hjemmeside
Åbent: Man-fre kl. 09-16.

Kvarterhuset i Jemtelandsgade er et kulturelt samlingssted for Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Huset byder på koncerter, familieforestillinger, filmvisninger, udstillinger, foredrag, kurser, debatmøder, workshops m.m. Her er også mulighed for at leje mødelokaler, sal eller den Pavillonen på Prags Boulevard. I Kvarterhuet finder du: Kvarterhusets sekretariat, Sundby Bibliotek, Agendacenter Sundbyøster, Amager Ungdomsskole, Lines Babyrytmik, Det Boligsociale Partnerskab, Kulturelt netværk, Frivilligcentret Netvirket, Projekt Ældres Netværk, Kontaktudvalget for frivilligt Socialt arbejde i København



Viser 16 events fra/efter 19. feb. 2018

15 Apr Andet

Lav naturligt modellervoks

Søn. d. 15. april 2018, kl. 10.30-12.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
En hyggelig søndag formiddag med naturligt modellervoks, hvor du får opskriften med hjem. Så naturligt at det kan spises De grønne fingre fra Clorofille hjælper dig med at lave modellervoks med smukke plantefarver, som er så naturligt, at det kan spises. Og du får opskriften med hjem. Bøger og hygge Der er også rig mulighed for at lege og hygge med gode bøger. Kaffetørstig? Cafeen har åbent, så både kaffetørsten og frokostsulten kan blive stillet. Kig forbi til en hyggelig formiddagsaktivitet for hele familien
Vis kort
17 Apr Foredrag

Foredrag: Myrer (via livestream fra AU)

Tir. d. 17. april 2018, kl. 19-21.
Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Myrerne opfandt landbruget længe før mennesket opstod. De organiserer sig som superorganismer og er på flere måder mere succesfulde end mennesket. Hør hvordan forskerne er begyndt at udnytte myrernes egenskaber til bl.a. biologisk bekæmpelse af skadedyr. Foredrag ved seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. Selv om de er små, vejer myrerne på kloden, samlet set, mere end hele menneskeheden.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de har "opfundet" landbruget. De holder husdyr og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som en organismes celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at "myrer" kan ændre form og kan være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer myrer, der kan sprænge sig selv i luften, som immunforsvar, dronningen fungerer som både det hunlige og hanlige kønsorgan og vævermyrer har udviklet deres helt egen form for "bindevæv".

Hør hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager. Du vil også - bogstaveligt talt - høre lyden af en myre-superorganisme og lyden af de kemiske stoffer myrerne bruger til at kommunikere med.

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer? Under foredraget får du en lille smagsprøve!

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil tippes om kommende foredrag
Vis kort
21 Apr Klassisk

Klassisk musik for børn

Lør. d. 21. april 2018, kl. 11-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Koncertrækken Genklange fortsætter succesen med klassisk musik for børn. Finurlig sang og klaver Balder Neergaard, klaver Pernille Bruun, sang Dagens spændende program byder på magiske, smukke, sjove og legende sange. Her vil alle børn komme helt tæt på sangens magiske verden og få vist, hvordan musikken og sangen kan fortælle mange forskellige slags historier om både havfruer, katte, hajer og dukker. Husk bamse, dukke eller lign! Børnene kommer tæt på Sangerinde Pernille og pianist Balder vil i løbet af koncerten invitere børnene (og de voksne) til at hjælpe i arbejdet med at fortælle historierne og synge sange. Glæd jer til en koncert fyldt med indlevelse og spændende indtryk. Musik Nobles Signeurs Vilje-Lied Offenbach: Dukkens arie (fra Hoffmanns Eventyr) Jeg ved en lærkerede Hvor skoven dog er frisk og stor (fællessang) Rossini: Katte-duetten Lille Ole i skoven (fagte-sang) Den lille Havfrue (Disney) I skovens dybe stille ro
Vis kort
26 Apr Foredrag

BULLSHIT - forfatterforedrag

Tor. d. 26. april 2018, kl. 19-21.
Entré: 50 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen fortæller om arbejdet med bogen "BULLSHIT". Dybt ind i privaten Kom og oplev Cavlingpris-vinderne 2017 fortælle om deres bog om Amagers egne rødder - Bullshit. Forfatterne er ikke bare kommet ind i rockerborgen, men også dybt ind i privaten med vold, druk, stoffer, ladte håndvåben, lig på bordet og evigt alarmberedskab. Hør om forfatternes store researcharbejde og om hvordan de har fået kilder, der har været tavse i 30 år til at tale. Rockerkrigen Få den virkelige historie om den første og ti år lange danske rockerkrig med de profesionelle Hells Angels, vinklet ud fra taberne, Bullshitterne og deres skæbner. Samarbejde mellem Kvarterhuset og amar:litt
Vis kort
19 Maj Klassisk

Klassisk musik for børn

Lør. d. 19. maj 2018, kl. 11-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Koncertrækken Genklange fortsætter succesen med klassisk musik for børn. Eventyr med fløjte og accordeon Til denne koncert vil Malene Nørgård og Louise Kristensen præsenterer to instrumenter, som man ikke så tit ser sammen: Fløjte og accordeon. I øjenhøjde med børnene Musikken kommer omkring mange forskellige komponister og er derfor meget alsidig - altsammen særligt udvalgt og sammensat, så det passer børnene og deres verden
Vis kort

Gratis udendørs koncert: Gunni Torp

Fre. d. 22. juni 2018, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Gratis udendørs sommerkoncert ved Kvarterhuset, Jemtelandsgade. Sømandssange, slagsange, sjove sange Klokken er 17 og solen skinner over Amagerbro. Det er en af de aftener, hvor vejret viser sig fra sin bedste side. På Kvarterhusets udendørs scene står Gunni Torp med sin harmonika og synger sine sømandsviser, slagsange og protestsange. Der serveres fadøl udenfor, og kaffe og mad a la carte i Kvarterhusets café. Amager-hip med de lokale Du er kommet i nabolaget på Amagerbro. Folk i amageruniform blandes med turister fra de andre bydele. Der er en, hvis rollator er punkteret. Der er en, der hjælper. Der er 4 veninder, der tilsammen ser så godt ud, at du må skærme øjnene lidt. Der er et par lokalpolitikere fra husets lokaludvalg, som trofast er med, når der sker noget. Gunni går lige i hjertet Gunni synger på dansk og du tænker "Hvor får hun det fra? Det udtryk må hun selv have opfundet. Sikke en original! Hun går jo lige i hjertet" Nogen af de faste biblioteksbrugere er blevet hængende, og har taget de bedste borde foran scenen. En lille tyk hund tager det hele forbavsende roligt. Der er den underlige sødlige lugt, som du altid undrer dig over, hvor kommer fra. Du køber en af Gunnis CD'er Gunni synger om kap med solen, og stemningen er livsforlængende. Du er glad for at du kiggede forbi. Også selvom du købte en fadøl mere end du havde regnet med. Efter koncerten køber du en af Gunnis CD'er og spørger hende hvor hun har købt sin harmonika. Du har nemlig selv engang spillet harmonika. På vejen hjem, ved du godt at du ikke har nogen CD-afspiller. Men du har støttet rigtig håndspillet og håndskrevet musik. Alt i alt en god dag
Vis kort