Dato

Genre

Søg


Vælg en eller flere genrer

Kvarterhuset

Kvarterhuset

Jemtelandsgade 3
2300 København S
Tlf: 8232 5532 Fax: 8232 5530
Hjemmeside
Åbent: Man-fre kl. 09-16.

Kvarterhuset i Jemtelandsgade er et kulturelt samlingssted for Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Huset byder på koncerter, familieforestillinger, filmvisninger, udstillinger, foredrag, kurser, debatmøder, workshops m.m. Her er også mulighed for at leje mødelokaler, sal eller den Pavillonen på Prags Boulevard. I Kvarterhuet finder du: Kvarterhusets sekretariat, Sundby Bibliotek, Agendacenter Sundbyøster, Amager Ungdomsskole, Lines Babyrytmik, Det Boligsociale Partnerskab, Kulturelt netværk, Frivilligcentret Netvirket, Projekt Ældres Netværk, Kontaktudvalget for frivilligt Socialt arbejde i København



Viser 16 events fra/efter 22. maj 2018

22 Maj Klassisk

Tirsdagsbarok #1 - Händel-pop (åbningskoncert)

Tir. d. 22. maj 2018, kl. 19.30-22.
Entré: 60-100 kr. (inkluderer både koncert, jam og vin)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Vin, levende lys. Og virkelig god musik! Händel-hits for alle Vi er overordentligt glade for at kunne præsentere denne første koncert i rækken af tirsdagsbarokkoncerter, som kommer til at være alt det bedste fra Morgenmadskoncerten iklædt splinternye og festlige aftengevandter. Kig forbi, glem hverdagen, nyd nogle tidløse Händel-hits og få et glas vin i hånden. Der vil være både opera-ouverturer, concerto grossi og andet fra komponistens skatkiste. Koncerten er for alle uanset om du er passioneret kender eller helt grøn koncertgænger! Barok Jam Som noget nyt afsluttes aftenen med jam (415 hz) og åben scene. Bliv endelig hængende! Program: 19.30 - 20.30 Koncert 21.00 - 22.00 Jam Line-up: Kristoffer Appel (tenor), Tinne Albrectsen & Arsema Asghodom (barokviolin), Mika Persdotter (bratsch), Adrian Cygan (barokcello), Yngvild V. H. Ruud (cembalo) Amager Klassisk og Kvarterhuset Tirsdagsbarok er et samarbejde mellem Amager Klassisk og Kvarterhuset Amager. Koncerterne er støttet af Oticon Fonden, Solistforeningen, Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg og Kvarterhuset. Bliv medlem af Amager Klassisk Har du lyst til at blive medlem af Amager Klassisk? Skriv til amagerklassisk@gmail.com - medlemskab giver 20% rabat på Tirsdagsbarok og andre arrangementer i regi af Amager Klassisk (heriblandt Morgenmadskoncerten)
Vis kort

Gratis udendørs koncert: Salsamagi

Tor. d. 24. maj 2018, kl. 17-18.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Kofoeds Skoles salsaorkester spiller sommerkoncert ved Kvarterhuset. Energi og glæde Salsamagi spiller spiller traditionelle cubanske rytmer som cha cha cha og rumba blandet med moderne pop/rock . Ensemblet spiller op til dans med stor energi og glæde Udendørs servering og hygge Ved Kvarterhusets udendørs scene har du mulighed for at købe mad og drikke under koncerterne, så en hyggelig stund kan blive endnu hyggeligere
Vis kort
25 Maj Andet

Barselsformiddag: Åben legestue

Fre. d. 25. maj 2018, kl. 10-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Kom til åben legestue mellem Kl. 10-12. Alle er velkomne, også forældre der ikke længere er på barsel. Legestue Vi stiller et hyggeligt lokale til rådighed, hvor børnene blandt andet kan hoppe i boldbadet og gynge en tur i sansegyngen. Der er legetøj til de små og gratis te/kaffe til de voksne. Praktisk info Det er på 2 sal. Der er elevator og man kan tage barnevognen med op. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding
Vis kort
30 Maj Foredrag

Gratis foredrag: Sådan forebygger, spotter og håndterer du stress

Ons. d. 30. maj 2018, kl. 19-20.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Vi inviterer dig til et gratis foredrag som giver indblik i hvad stress er og hvordan du tackler det. Stress rammer rigtig mange mennesker Alt for mange rammes af stress. Undersøgelser viser at 70 % af alle danskere føler sig stresset på daglig basis. Stress kan have store omkostninger både for den enkelte og arbejdspladsen. Kom med til et inspirerende foredrag og bliv klogere på: Hvordan du bedst muligt forebygger stress Hvordan du opdager symptomer og hvornår du skal reagere Hvordan du håndterer pres fra andre og siger fra Hvordan du spotter stress hos en kollega eller andre Hvordan man kommer helt tilbage efter stress Foredragsholder Rikke Maj Thauer Foredragsholderen er Rikke Maj Thauer, der er stressekspert med speciale indenfor stress og psykisk førstehjælp. Rikke er direktør for Thauer Stresscenter ApS, der behandler stressramte mennesker samt uddanner ledere, HR, AMR, TR og medarbejdere til at håndtere stress i den rolle og på det niveau, som den enkelte er placeret i organisationen. Gratis foredrag, men husk at tilmelde dig Det er gratis at deltage, men du skal dog reservere plads via billetlinket som du finder øverst på denne side
Vis kort
6 Jun Andet/Ukendt

Gratis koncert: Don Alder (CA)

Ons. d. 6. juni 2018, kl. 20-21.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Don Alder fra Canada introducerer Amagerbro for harpeguitaren. Melodisk, perkussiv og eksotisk Don Alder er en Canadisk guitarist, som spiller akustisk guitar og harpeguitar. Det bliver en aften for det melodiøse og en aften for guitarnørderne. Alder spiller teknisk betonet og ofte perkussivt, men mister aldrig sin fornemmelse for det melodiøse. Vi håber at se rigtig mange guitarnørder og deres venner og veninder. Introducerer harpeguitaren Harpeguitaren er en eksotisk udseende kombination af seksstrenget guitar og seksstrenget bas. Hvis en almindelig akustisk guitar er en søløve, taler vi her mere om en søelefant. Kom og se og hør Alder håndtere det interessante kombiinstrument
Vis kort
8 Jun Andet

Barselsformiddag: Åben legestue

Fre. d. 8. juni 2018, kl. 10-12.
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Kom til åben legestue mellem Kl. 10-12. Alle er velkomne, også forældre der ikke længere er på barsel. Legestue Vi stiller et hyggeligt lokale til rådighed, hvor børnene blandt andet kan hoppe i boldbadet og gynge en tur i sansegyngen. Der er legetøj til de små og gratis te/kaffe til de voksne. Praktisk info Det er på 2 sal. Der er elevator og man kan tage barnevognen med op. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding
Vis kort
9 Jun Andet/Ukendt

EN:1, Krydsfelt & Dual Aura

Lør. d. 9. juni 2018, kl. 18.
Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Velkommen til en koncertaften i folkemusikkens og barokkens tegn med drejelire, nyckelharpa, fløjter mm. trakteret af dygtige musikere fra nær og fjern. Koncertaften med EN:1, Krydsfelt og Dual Aura på Kvarterhuset.

Dørene åbner 18:00 - Første koncert 19:00

Om EN:1
En:1 spiller musik i øjenhøjde, en til en.
Små, fine og enkle arrangementer af melodier de kan lide - fra barok og klassisk over swing til fransk og nordisk folkemusik. Fælles er at det er den smukke melodi, det gode swing, eller den særlige stemning der binder hele repertoiret sammen med en rød tråd der fører lytteren gennem et rigt, betagende musikalsk landskab.

Duoen består af Carina Juul, nyckelharpa og Thomas Birch, guitar.

www.entilenduo.dk
www.facebook.com/entilenduo/
www.youtube.com/channel/UCRhztPTcQFgZNKbDN1zmxYQ

Om Krydsfelt
Krydsfelt er en duo bestående af to kunstnere med hver sin
musikalske baggrund: På den ene side - klassisk kunstmusik
og på den anden - traditionel folkemusik. I mødet mellem de
to forenes deres instrumenter og genrer i en musikalsk fortælling, der strækker sig tilbage i historien, til en tid hvor der
ikke fandtes skillelinjer i musikken, som vi kender den idag.

Krydsfelts repertoire består af en bred vifte af musik fra forskellige tidsperioder, som dækker over både klassisk musik
og folkemusik. Som repræsentanter for hver deres genre
arbejder duoen i skæringspunktet mellem de to - og med det
krydsfelt, hvor den klassiske musik og folkemusikken har
mødtes og ladet sig inspirere og berige af hinanden igennem
tiden og op til idag.
Nicolas Koch-Simms, drejelire og Monica Schmidt Andersen, blokfløjter.

www.krydsfelt.net
www.facebook.com/krydsfeltmusik/

Om Dual Aura
Dual Aura består af den danske blokfløjtenist Monica Schmidt Andersen og den australske violinist Ben Dollman. Sammen spiller de musik fra deres program "Traveller's tales", som består af traditionel og ny folkemusik fra hver deres rødder samt barokmusik. Programmet har fortællingen om at være rejsende og mødet med en fra den anden side af jorden i centrum.

https://www.youtube.com/watch?v=avMqbDOrbR8
https://www.youtube.com/watch?v=yfSQy5J2_4k

Billetter kan købes online eller i døren til 100 kr kontant eller mobilepay. OBS begrænset antal billetter
Vis kort
14 Jun Foredrag

Hjælp og helbredelse ad naturlig vej efter Bruno Grönings lære

Tor. d. 14. juni 2018, kl. 18:00.
Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Der findes intet uhelbredeligt, men en højere kraft, der kan hjælpe alle mennesker. Den er en del af alle religioner. Denne gamle viden bør mennesker kende igen, når de søger hjælp og helbredelse. Grundlaget er Bruno Grönings lære. Arrangeret af Bruno Gröning Vennekredsen, DK.
For mere information: www.bruno-groening.org/da

Hjælp og helbredelse ad åndelig vej gennem Bruno Grönings lære - lægevidenskabeligt dokumenteret.
De gamle folkeslag i alle højtudviklede kulturer vidste det allerede. De berømte læger i nyere tid (Paracelsus, Hahnemann...) benyttede det. Videnskaben har kunnet bekræfte det i nogle epokegørende opdagelser:
Der findes en højere kraft, som er grundlaget for alt levende, og som kan helbrede!
Bruno Gröning kaldte det Livskraft, Helbredende kraft, Heilstrom eller Den guddommelige kraft. Om denne kraft havde han en præcis intuitiv viden, som han gennem sin enkle lære har gjort gavnlig for alle mennesker.

Bruno Gröning Vennekredsen er en frivillig sammenslutning af mennesker, som har oplevet hjælp og helbredelse gennem optagelse af denne naturlige, helbredende kraft, som i dag stort set er glemt. Overalt på jorden bliver Bruno Grönings lære, uafhængigt af religioner og nationer, givet videre.
Vis kort
15 Jun Andet

Barselsformiddag. 'Lav din egen uro'

Fre. d. 15. juni 2018, kl. 10-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
Der er åben legestue og kreativt værksted Kl. 10-12. Legestue og kreativt værksted Savner du at lave noget kreativt, så har du nu muligheden for at lave din egen hjemmelavede uro. Vi har alle materialer og gjort det super enkelt at gå til. Du kan klippe alverdens motiver ud i filt og designe din egen uro. Vi har skabt rammerne så din baby kan være med i trygge omgivelser. Det koster 40 kr. for materialer, som du kan betale kontant eller via mobilpay. Hvis du kun vil komme til almindelig åben legestue, er du selvfølgelig også velkommen. Børnene kan hoppe i boldbadet eller gynge en tur i sansegynge. Det er gratis. Praktisk info Det er på 2 sal, der er elevator og du kan tage barnevognen med op
Vis kort

Gratis udendørs koncert: Soulshop

Fre. d. 15. juni 2018, kl. 17-18.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kvarterhuset,
Jemtelandsgade 3, København S
12-personers soulorkester spiller koncert ved Kvarterhuset. Musik for sjælen Der bliver pres på Kvarterhusets udendørs scene, når Soulshop stiller op med 12 medlemmer og laver sej svingende soul. Hele nabolaget svinger og du danser, hvis du har lyst. Udendørs servering og hygge Ved Kvarterhusets udendørs scene har du mulighed for at købe mad og drikke under koncerterne, så en hyggelig stund kan blive endnu hyggeligere
Vis kort